År 2011

Glædelig jul og godt nytår

Julen og årets sidste dage står for døren, og kontoret er lukket lillejuleaften og mellem jul og nytår - tak for året, der gik. Vi er tilbage på kontoret igen mandag den 2. januar 2012. I akutte tilfælde ring da på tlf. 26163264. Webbrevkassen er som altid åben - også mellem jul og nytår, og henvendelser bliver besvaret inden for 24 timer. Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår.

Kreativ Konkurrence 2011

De nominerede i årets konkurrence er nu fundet.

Læs mere

Adventskoncert 2011

Børn og Unge i Voldsramte Familier holdt adventskoncert 1. søndag i advent, hvor Michael Bojesen havde sammensat et smukt program, hvor Søs Fenger og Bent Fabricius-Bjerre samt Michael Bojesens eget pigekor fyldte kirkerummet med den dejligste sang og musik til glæde for en fyldt kirke. Koncertens overraskelse var Cecilie Bye Byrialsen på 10 år, der imponerede alle med sit smukke spil på valdhorn. Alle kunstnere deltog uden beregning og overskuddet fra billetsalget gik ubeskåret til foreningens arbejde for voldsramte børn og unge.

Klik på billedet for at se flere billeder fra koncerten.

Adventskoncert 2011

Foreningen var på Færøerne

Mandag den 19. september deltog Formand Kirsten Hermansen på Erhvervsministeriet på Færeøernes konference om vold i nære relationer. Konferencen var en stor succes med mange deltagere. Blandt deltagerne var bl.a. læger, pædagoger, lærere og psykologer.

Kreativ Konkurrence 2011 - vind 10.000 kr. til klassen!

Igen i år holder vi - i samarbejde med minister for Ligestilling og Det Kriminalpræventive Råd - Kreativ Konkurrence for elever i 10. klasser og på ungdomsuddannelser i hele landet. Skab et projekt, der på kreativ vis sætter fokus på kærestevold, så er det måske din klasse, der vinder 10.000 kr.

Læs mere

Roskilde Festival 2011

2011 blev året hvor foreningen for første gang var på Roskilde Festival. I samarbejde med Lokk (Landsorganisationen for kvinde Krisecentre) satte vi fokus på det sunde kæresteforhold gennem dialog og oplysning af de festglade unge. På festivalpladsen gik "uniformerede" kærlighedspatruljer rundt og på forskelligvis opfordrede kærester til at være gode ved hinanden. Kærlighedspatruljen delte bl.a. kyskager ud, opførte syngende telegrammer og tog billeder til badges. Kærlighedspatruljernes base var et telt, inspireret af 1001- nats eventyr, hvor alle interesserede lavede badges, læste og lyttede til kærlighedshistorier og fik en snak med kærlighedspatruljerne.

Generalforsamling den 24. maj 2011

Vores generalforsamling forløb i skønneste ro og orden med fin stemning. Lars Barfoed holdt et spændende oplæg. Tak for deltagelse til de fremmødte.

Charity Ball fredag den 6. maj 2011

Med fundraisingarrangementet Charity Ball satte foreningen atter fokus på de mange børn og unge, hvis tilværelse er præget af angst og utryghed, fordi de vokser op i en familie, hvor vold er blevet en kommunikationsform.

Arrangementet var en stor succes og resulterede i et flot bidrag til foreningens aktive forebyggelse af familie- og kærestevold.

Familieorienteringsløb 2011

Igen i år dannede familieorienteringsløbet ramme om en fantastisk familiedag, hvor ca. 200 forældre og børn dystede om at gætte rigtigt på 13 spørgsmål på 3 eller 6 kilometersruterne.

Læs mere her

Vinderne af Kreativ Konkurrence 2010 er fundet

Det var Mathias Toft Nilsson, der sikrede sin klasse 3. y på Roskilde Katedralskole præmien på 10.000 kroner med sin velskrevede novelle 'Kan kærlighed slå ihjel'. Også Faaborg-Midtfyn Produktionsskole og 2.y på Ordrup Gymnasium blev præmieret med hver 5.000 kroner for deres projekter.

Læs mere her

Bryd tavsheden på gratis postkort i januar 2011

Tdiligere på året havde vi gratis postkort med pigen med lynlåsen for munden liggende på mange københavnske cafeer. Det resulterede i en stigning i henvendelser til brevkassen. I uge 1 og 2 håber vi at gentage denne succes, hvor vi igen har gratis postkort på mange cafeer i Københavnsområdet.

Tilbage til Nyheder og aktuelle aktiviteter